Websummit 2017 - dag 2 - Syntesemedia
23891
post-template-default,single,single-post,postid-23891,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,select-theme-ver-4.4,wpb-js-composer js-comp-ver-4.11.2,vc_responsive

Websummit 2017 – dag 2

Læring fra første dag: Gå uden om paneldebatterne. Tiden er for kort, til at deltagerne får nok taletid til at gå i dybden, og rent faktisk kunne sidde i en debat med hinanden. Men gudskelov, var det først en læring jeg fik sidst på dagen, og hele morgenen og formiddagen var fyldt med gode oplæg. Dag 2 på Websummit bød bl.a. på hologrammer, kunderelationer på sociale medier, fake news og et indblik i den Donald Trumps digitale kampagne til præsidentvalget.

 

Hello Hologram!

Prøv at forestil dig, at du er på forretningsrejse. Eller måske i et langdistance forhold. En situation hvor den person du gerne vil tale med, er langt væk. Det er ikke nok med Facetime, du vil gerne kunne opleve, at være i samme rum som den person. Sig goddag til hologrammer!

Gennem dit device, f.eks. en smartphone eller tablet, vil du kunne se de personer, du gerne vil tale med, stå i samme rum som dig. Det bliver ikke på en sci-fi film måde, hvor der skydes et hologram ud af kameraet, men at du i selve kameraet vil kunne se dit hologram. Lidt ligesom et filter på Snapchat, der viser dig sommerfugle der flyver rundt i rummet.

Oplægsholderen Steve Raymond fra Content Makers brugte sin tid på at fortælle om, hvordan content i fremtiden går fra at være fladt og éndimensionelt til at være mere virkeligt og “volumetric”. Den udvikling vi kommer til at se, er at computergeneret mennesker bliver en større del af måden, vi interagerer på. Men hvad kan man reelt set bruge hologrammer til og “volumetric content”? Jo, f.eks. kan du bruge det til træning. En personlig træner kan være dyr, og det kan være svært at finde tid i ens kalender. Men via en app vil du kunne træne med en personlig træner direkte i din stue eller ude i haven. Eller hvad med at stå ansigt til ansigt med en tiger? Oplev truede dyrearter fra komforten af din sofa. Du kan også tage din online shopping til det næste niveau med volumetric content. Her ville du kunne, via dit device, sidde derhjemme og få en salgsperson til at stå og guide dig gennem de forskellige varer – og endda få en model til at prøve det på inden du køber.

Hele idéen om volumetric content ser vi allerede i en mindre skala nu, bl.a. med lanceringen af Apple’s iPhone X, der aflæser dit ansigt og udtryk, og gør dine emojis og avatars levende – så de efterligner dine præcise mimikker. Volumetric content eksisterer allerede i bl.a. Indien og USA, og jeg glæder mig personligt helt vildt til de første forgængere på det danske marked.

 

How to build customer trust on social

Ragy Thomas fra Sprinklr havde kundetillid i fokus i hans oplæg. Her fortalte han, at 80% af virksomheders omsætning kommer fra 20% af deres eksisterende kunder. Disse 20% er ens bedste kunder, der gang på gang køber ens produkter og som bruger dem hele tiden. De danner sig hele tiden erfaringer med produkterne, og det betyder, at de på et tidspunkt vil finde en fejl. Og så kontakter de kundeservice. Men den fejl som virksomheder laver i dag, er at de bruger flere penge på marketing, end de bruger på kundeservice. Men i virkeligheden, så er kundeservice det nye marketing.

Brug virksomhedens sociale medier til at komme i kontakt med kunderne, og til at varetage kundeservice. Forstået på den måde, at der bliver brugt meget tid og energi fra marketingafdelingen af, på at lave indhold og kampagner til virksomhedens Facebook f.eks.

Men selvom du har lavet en rigtig god kampagne, og du har fået 100 kommentarer, hvad står der så reelt set i de kommentarer? Mange brands og virksomheder har oplevet, at kunder bruger indhold og kommentarfeltet, til at få fat i kundeservice eller til at få fat i en eller anden medarbejder, der kan hjælpe dem. Brug det til at skabe en relation og vigtigst af alt en tillid mellem jer og jeres kunder.

Hvis det er kundeservice/community management, der sidder med jeres Facebook, så gå hen og vis kommentarerne til marketing afdelingen, og lad dem bruge kundernes inputs til fremtidige kampagner. Omvendt, er det marketing, der sidder med siden, så gå hen og vis det til kundeservice, så de ved, hvad de skal arbejde på og forberede sig på.

 

Fake news

Det er blevet lidt af et buzzword efterhånden. Fake news fylder ekstremt meget for tiden, og ikke kun på den amerikanske præsidents Twitter-konto. Men hvordan kan vi komme det til livs? Selvfølgelig har medierne og platforme som Twitter og Facebook et ansvar, og de har ressourcerne til at skaffe nye tiltag i bekæmpelsen. Men hvad kan vi gøre som almindelige mennesker? Det fokus havde Joseph Kahn (The New York Times), Yaron Galai (OutBrain) og Ann Mettler (EU kommisær) i deres samtale.

Først er det vigtigt at forstå, at fake news er indhold, som er skabt til at blive delt, og som er skabt med henblik på at, gå viralt af politiske årsager. Se bare på historien om at Paven støttede Donald Trumps kandidatur ved præsidentvalget. Klassisk fake news efter alle kunstens regler. Men netop dette stykke indhold er også en god indikator på, hvordan du som forbruger og borger, kan være med til at stoppe spredningen af fake news. For hvis du så en sådan historie, er det første du skal gøre, at undersøge om andre nyhedsmedier skriver om historien. Hvis ikke, så er det faresignal 1. For det andet, kan man kigge på udgivelsesdatoerne. Ægte nyheder fra troværdige nyhedsmedier vil have én udgivelsesdato, hvor derimod fake news vil have en udgivelsesdato, der skifter – fra f.eks. at være udgivet d.1 oktober, vil den ugen efter være udgivet 8. oktober. En ægte nyhed fastholder den oprindelige udgivelsesdato.

Fake news er som sagt skabt på en måde, så folk får lyst til at dele det, men uden at de tager stilling til det reelle indhold. Så hvad kan vi gøre selv? Lade være med at dele det, ganske vist. Men som Ann Mettler sagde, så er alle medier og samfund nødt til at tage ansvar nu, når det kommer til bekæmpelsen af fake news, da der er alt for meget på spil. Så ro på med deleknappen, ik?

 

The Donald Trump effect a year after

Det var nu ikke min politiske overbevisning, der gjorde, at jeg besluttede mig for at tage til oplægget om den digitale del af Donald Trumps præsidentkampagne. Men jeg er personligt, enormt nysgerrig på strategierne bag kampagnen, og på hvordan det er lykkedes. Og så er et oplæg med Trumps digitale kampagneleder en perfekt mulighed.

Man kan sige, hvad man vil om Trump, men hvis man skal se på hans kampagne som en markedsføringskampagne, så har den været vanvittig succesfuld. Og det er også sådan, hans digitale kampagneleder Brad Parscale ser på det. Han havde et produkt, som han skulle sælge, og det gjorde han til U.G. Han brugte bl.a. Facebook til at rejse penge til kampagnen, og det lykkedes via en græsrodskampagne og micro-targeting at skaffe 280 millioner dollars – fra Facebook annoncer alene.

Der er også blevet kørt med et godt tryk. På en peak-dag kørte Trump kontoret med 50.000 annoncer, hvor de prøvede forskellige varianter af tekst, tekstlængder, billeder, videoer mm. For at blive klogere på deres forskellige målgrupper. Den bedste annonce de kørte med, var rent faktisk en annonce for infrastruktur – bedre motorveje og offentlig transport. Men som Michael Isikoff fra Yahoo News, der var med på scenen nævnte, så har præsidenten endnu ikke gjort noget ved infrastrukturen. Så har man snydt vælgerne, ved at skaffe vælgere gennem annoncering, der har lovet noget bestemt? Herfra blev samtalen drejet over på russisk indblandning og brug af data, men jeg må sige, at Brad Parscale var god til at tage imod kritikken, og tale hans sag, og han formåede samtidig at bringe lidt humor på banen. Som da han til slut blev spurgt, om hvad hans råd til præsidenten ville være, for de næste par år: “Keep tweeting”.

Amalie Valentin