5 råd til din digitale marketing strategi - Syntesemedia
23822
post-template-default,single,single-post,postid-23822,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,select-theme-ver-2.4.1,wpb-js-composer js-comp-ver-4.11.2,vc_responsive

5 råd til din digitale marketing strategi

Er du også én af dem, der er i tvivl om, hvilke elementer der er vigtige, når du skal udarbejde en digital marketing strategi? Så fortvivl ej, for vi har nemlig samlet vores vigtigste råd, når det kommer til at skabe en gennemført og skarp strategi. Det kan nemlig godt være lidt af en jungle, at skulle navigere rundt i, det der digitale marketing.

Vi har udvalgt de 5 elementer, der tilsammen udgør en god digital marketing strategi, og som er elementer, du aldrig bør glemme, springe over eller negligere.

 

1. Målbarhed/formål

Formålet med din kampagne skal være målbart. Hvad vil du gerne opnå, og hvordan vil du måle det? Uden måling hvordan ved du så, om du fik succes med din kampagne?

Dit formål og målbarhed kunne f.eks. se sådan ud:  “X antal af dine kunder, skal købe dit nye produkt, indenfor de næste 3 måneder”. .. “efter 2 måneder, skal X antal have købt produktet.”

Målbarhed er vigtigt, da du skal kunne måle, om din digitale marketing strategi har haft den ønskede effekt og været succesfuld. Målbarhed er samtidig vigtigt for optimeringen af din kampagne, så du har nogle parametre at arbejde ud fra.

Så langt så godt. Næste skridt er, at vide hvilken målgruppe, du gerne vil sælge dit produkt til.

 

2. Målgrupper

Nej, du skal ikke ud og bruge 100.000 kr. på en customer survey. Men du skal bruge noget tid på, at lære din målgruppe at kende, og finde ud af hvordan du fanger deres opmærksomhed.
Opdel dine målgrupper i 3 kategorier og lav en persona for hver enkel gruppe. Giv dem navne og personlighed, hvad er deres værdier, drømme og udfordringer. En kategori og en persona kunne eksempelvis være:

“Drømmen”
Britta er 35 år, hun bor i København. Britta arbejder som advokat og elsker at bruge sin fritid med sin veninder. Brittas udfordring er XX, derfor drømmer hun om XX. 

Inddelingen af dine målgrupper sikrer, at du ved, med hvilke budskaber du skal bruge, for at ramme Britta og hendes drøm. Kort sagt: Find ud af hvordan du bliver Brittas helt, ved at finde ud af hvad hendes behov er.

Én ting er at kende dine målgrupper, men du skal også kunne udarbejde content, der tiltaler lige præcis dem. Du kan bl.a. starte med at læse Carlos Gil’s 3 gode råd til, hvad godt content bør indeholde. Husk, der er ALDRIG one-size fits all på godt content, da alle målgrupper er forskellige, hvilket dine tre persona’er vil afspejle. Men du kan aldrig gå galt i byen med best practice og et par gode råd.


3. Unikt brand

Hvad gør dit brand unikt? Du kender din målgruppe og dit brand, nu skal du fremhæve, hvad der gør dit brand unikt og hvordan det skaber værdi for din målgruppe. Det er her, at du skal bruge dine persona’er. Hvordan opfylder dit produkt/service Brittas drøm? Dit produkt/service opfylder ingen drømme, udelukkende fordi det eksisterer.

Ved dine personaer, så skriv 4 punkter ned hvor du lister hvilken værdi dit brand og dit produkt skaber for hvert enkelte. Det er disse værdier, du skal bruge og fremhæve overfor målgruppen, og som kan bidrage til, at de vælger dit brand fremfor konkurrenternes. Ja, vi kommer jo ikke udenom de konkurrenter. For dem skal man ikke glemme og se bort fra, når man lægger en strategi.

 

4. Konkurrenter 

Det er vigtigt at vide, hvem du er oppe imod. Hvem er dine konkurrenter, og hvad kan du lære af dem. Se på hvad det er, der gør deres brand unikt? Hvad er de gode til? Hvilke udfordringer har de?

Ved at lære af dine konkurrenter, deres do’s and dont’s, kan du finde ud af, hvordan du skal adskille dig, og dermed hvad der gør dit brand unikt. Der er ingen skam i, at finde inspiration hos sine konkurrenter og deres metoder – steal with pride (det sagde vi ikke, sådan officielt, vel?). Laver de nogle fede explainer videoer? Er de bare hamrende dygtige til infografik, eller bruger de masser af tid på at forklare komplicerede teknologiske aspekter ved deres produkter?

Men husk: At bare fordi noget fungerer for dem, så fungerer det ikke nødvendigvis for dig og dit brand. Du kender ikke deres målsætninger, persona’er eller budgetter. Så husk, at du skal tilpasse dine tiltag efter dine målsætninger, persona’er og budgetter.

 

5. Tilstedeværelse

Sidst men bestemt ikke mindst, skal du vælge, hvilke medier/platforme, du skal være tilstede på med din kampagne. Og nej, der er ikke frit valg på alle hylder, for dine platforme skal naturligvis være relevante for din målgruppe.

Dine strategiske overvejelser om platforme, skal tage udgangspunkt i, hvem din målgruppe er.
F.eks: Hvis dit formål er “X antal af dine kunder, skal købe dit nye produkt indenfor de næste 3 måneder” og “efter 2 måneder, skal X antal have købt produktet”, kunne dine medievalg være bannerannoncering og Facebookannoncering i hele perioden. Disse to platforme er nemme at måle på og efter, du kan følge dine kunders rejse og du kan optimere undervejs, hvis dine klik ikke stemmer overens med konverteringer.

 

Klar, parat, start 

Nu har du fået styr på dit formål og at det er målbart, du kender din målgruppe og ved hvilke af deres behov, du skal tale ind til. Du ved, hvad det unikke ved dit brand/produkt er og hvordan du skal fremhæve det, Du har også helt tjek på, hvor din nye gennemarbejdede digitale kampagne skal foregå henne. Tillykke, du har nu udarbejdet en gennemført og skarp digital marketing strategi.

Welcome to the jungle!

Rebecca Stenius