Komfo Summit 2017 - Syntesemedia
23762
post-template-default,single,single-post,postid-23762,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,select-theme-ver-4.4,wpb-js-composer js-comp-ver-4.11.2,vc_responsive

Komfo Summit 2017

Key Take-Aways

Vi sendte vores Head of Media Planning, Maria, og Head of Social, Amalie, afsted til Komfos Årlige Social Business Summit. Her deltog over 500 digitale profiler, for at lære mere om nye trends og tendenser, og dele ud af egne erfaringer og cases.
De har samlet deres vigtigste take-aways fra dagen om sociale medier, digitale strategier og consumer experiences.

 

Carlos Gil

Snapchat Storyteller og Global Head of Social, BMC Software

Storytelling og influencers

Storytelling bliver ikke et ord, du kommer til at høre mindre af i fremtiden – tværtimod. For som Carlos Gil påpeger, så er storytelling det nye content marketing, og det bliver kun vigtigere for din marketingstrategi, da behovet for mennesker kun vil blive ved med at stige. Mennesker vil ikke tale med brands, de vil tale med andre mennesker. Bare se på den stigende brug af influencers. Influencers har en naturlig og unik evne inden for storytelling, og det er noget som marketingfolk ikke har. Og nej, marketingafdelingen skal ikke outsources til influencers, men gør brug af influencers, hvor det giver mening, lyt til dem og lær fra dem.

Content

Det er svært at lave godt content. Men Carlos Gil gav en lille opskrift, som er nem at gå til. Dit content skal være én af følgende tre ting (og helst alle tre på én gang):

  1. Sjovt
  2. Kreativt
  3. Educational
    Når et brand skal være educational, så betyder det, at man skal inspirere folk med det content, man sender ud. Lær dem at gøre noget – lær dem hvordan de skal bruge dine produkter. Inspirer dem, gennem dit indhold der fortæller dem, hvordan de skal bruge dit brands produkter, til at tage kontakt til dig som brand.

 

Husk, at dit content skal være originalt! Det betyder, at du ikke skal tage dit indhold på Snapchat og copy-paste det direkte ind på Instagram. Digitale rester er et no-go. Brug samtidig det faktum at du har flere platforme, med forskellige følgere eventuelt, og driv dem derhen hvor du gerne vil have dem hen. Fortæl på Snapchat, hvad der sker på Instagram. Brug din Instagram til at lave behind-the-scenes for din Snapchat Story.

Den vigtigste take-away overhovedet fra Carlos Gil:
“Be more like DJ Khaled, less like a brand.”

 

Chris Kubby

CEO Kubb&Co og udråbt til #1 Business Guru på Snapchat af Forbes

Hvor mange herinde vil gerne dø? Så er man ligesom vågen, når et oplæg starter på den måde. Men død er et vigtigt emne inden for marketing, i følge Chris Kubby. Marketingfolk som vi kender dem i dag, er døende. Og brands er døende. I hvert fald hvis ikke de følger med tiden – og især fremtiden.

For at overleve, er det vigtigt, at vi omstiller vores mindset. Vær omstillingsparate og tag imod fremtiden. Strategier ændrer sig hele tiden, så det der bliver altafgørende for fremtiden er, at brands og marketingfolk kan omstille sig – hurtigt – og inkorporere nye strategier og tendenser i virksomhedens kultur.

Sociale medier = kommunikations game-changer

Der er mange brands, der er bange for at springe ud på Snapchat. Men det skal de ikke være. Som Chris Kubby forklarer det, så bør man se på, hvad det er Snapchat har gjort for os rent kulturelt og kommunikationsmæssigt, når vi taler om marketing.
Med Snapchat sidder vi og taler med os selv, i de her 10 sekunders klip, og sender det ud til andre. Hvad betyder det for brands? Det betyder, at man med Snapchat især, men også sociale medier generelt, kan interagere med folk én til én, i øjenhøjde med målgruppen. Det er en kæmpe gave, som ikke bliver udnyttet til fulde, da marketingfolk stadig prøver at bruge gamle vaner i sociale medier.

Med sociale medier kan vi tale med vores målgruppe hver evig eneste dag. Der er ikke nogen fra din målgruppe, der sidder på dit brands hjemmeside i 118 minutter om dagen. Men de er på sociale medier, 118 minutter om dagen. Hvorfor taler brands så ikke med dem på sociale medier? Tal med din målgruppe og dine kunder, for ellers så gør dine konkurrenter det.
Men lad være med at tale til dem – tal med dem. Skab fortællinger der giver din målgruppe lyst til at skabe deres egne – med dit brand. Hver gang I laver content og skal lave strategier for jeres fortælling, så tænk: Hvordan skaber vi noget, der får målgruppen til at skabe?

For husk, det handler om mennesker, ikke om platforme.

Anne Sophie Hurst

COO Extractable

Anne Sophie Hurst har boet i USA de sidste 23 år og leveret digitale løsninger og consumer experiences for brands som Reebok, Google og Sephora. Hun gennemgik, de vigtigste ting der kommer ud af Silicon Valley lige nu, som former digital consumer experiences, og der var især 3 ting, vi bed mærke i:

Amazon
De står for 53% af al e-commerce salg i USA. Men vi har jo ikke Amazon i Danmark? Nej, men vi bør se på, hvad de gør for levering, kundeservice, brugen af AI, osv., og lære fra dem. Vær mere som Amazon, i princippet, hvis du arbejder med e-commerce.

Millennials

Dem har du vist allerede hørt om. Men ved du, hvorfor de er så vigtige for dit brand? Fordi de er fremtidens forbrugere. Der er 92 millioner af dem worldwide, og de kommer til at dominere forbrugerområdet. Det der er vigtigt, at vide om millennials som forbrugere er, at de ikke går op i at eje. De vil ikke nødvendigvis eje en bil og et hus, men de vil gerne have adgang. Det er derfor deleøkonomi og brands som Airbnb, Uber, Drive Now og GoMore vinder frem. Her kan man få adgang til bil og hus, men ude at binde sig til ejerskab.

AI

Vi kommer ikke udenom det. Artificial Intelligence bliver større og større. Bare se på Northface og deres samarbejde med IBM Watson. Amazon er også et pragteksempel indenfor AI, med stemmestyring. Du kan f.eks. gøre brug af Amazons stemmesystem Alexa, som kan være indbygget allevegne i dit hjem, og bestille toiletpapir og tandpasta bare ved at sige det højt. Og så pakker Amazon og sender din levering, med det samme. Alt er automatiseret med AI. Og det er en af de generelle lektioner, brands bør tage med sig, ifølge Anne Sophie Hurst.

Automatiser alt ved jeres consumer experiences. Indtænk AI, digitale løsninger og “nemhed” til jeres forbrugere. Se på dem der allerede gør det, og lær fra dem. For fremtiden er her, forbrugerne er klar, det er bare med at hoppe med på vognen.

Så hvad skal du tage med fra Komfo Summit 2017? Kort sagt: storytelling er det nye content marketing, tal med dine kunder ellers gør dine konkurrenter det, brug sociale medier som den gave det er, og vær ikke bange for fremtiden men omfavn den og omstil dig. For den er her allerede.

Amalie Valentin