Hjælp, den nye markedsføringslov er her! - Syntesemedia
23734
post-template-default,single,single-post,postid-23734,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,select-theme-ver-2.4.1,wpb-js-composer js-comp-ver-4.11.2,vc_responsive

Hjælp, den nye markedsføringslov er her!

Lad mig starte med at sige: det er slet ikke så slemt, som du går og tror. God markedsføringskik gælder stadig, du må ikke spamme, og der hvor det bliver mest kompliceret, er hvor der er overlap med persondataforordningen. Der er dog især 3 ting, som jeg har oplevet der bliver talt mest om til diverse oplæg, og som går igen i spørgsmål fra salen:

Paragraf 6, stk. 4 – Reklame ( “influencer paragraf”)

Der er kommerciel hensigt, når du sender noget til fx en blogger. “Jamen, jeg har bare sendt vores nye produkt som en gave, og ikke bedt bloggeren om at skrive noget. Det er slet ikke et samarbejde, bare en gave.” Bare rolig, det går ikke ud over dig som afsender eller bureau, hvis bloggeren alligevel skriver om produktet, uden at markere det som reklame. Men fordi der altid er en kommerciel hensigt, så bliver det per automatik til en reklame hvis bloggeren alligevel skriver om produktet. Dog er det bloggerens ansvar, at få markeret det som reklame. Arbejder du meget med influencers, så sæt dem ordentligt ind i hvordan og hvornår de skal markere deres indhold med reklame.

Paragraf 10, stk. 1 – Spam

Hvornår er der tale om spam? Det handler nu ikke om det materiale du sender ud, men mere om de tilladelser du har indsamlet. Oplys til forbrugerne, ikke bare i det med småt og gemt godt væk langt nede i et kæmpe marathon dokument, men tydeligt og klart at deres data vil blive brugt til markedsføring – såsom nyhedsbreve. Og så husk lige: Al e-post og e-mail som du ikke har fået samtykke til, det er ulovligt. Hvis samtykke f.eks. indhentes via konkurrencer eller spørgeskema, skal det være klart for forbrugeren, at der samtidig gives samtykke til at modtage markedsføring. Permission og terms and conditions bliver med andre ord meget vigtigere for dig som virksomhed, at få styr på. Husk også at der med de nye regler, ikke må være klikket ja på forhånd på nogen som helst bokse, når folk signer sig op til dine nyhedsbreve. De skal selv aktivt vælge dig til, og aktivt give dig samtykke. Det kan lyde som en lille ting, men det er enormt vigtigt. Ingen forhånds-afkrydsninger.

E-post, Facebook og Custom Audiences/LookaLikes

Hvad er e-post? Ud over e-mails omfatter elektronisk post også talebeskeder, videobeskeder, MMS og SMS. Men hvad så med Facebook? Og annoncering på sociale medier? Er det ikke e-post? Nej, det er det ikke. Facebook annoncering er når man bruger andre midler til fjernkommunikation, og fjern er nøgleordet der gør, at der ikke er tale om e-post.

Hvad så med Custom Audiences og LookaLikes på Facebook? Husk igen, at hvis du laver en kundefil med fx email adresser og laver en målgruppe ud fra denne, at du i indhentning af samtykke har fortalt forbrugeren om, at deres mail vil blive brugt til markedsføring.

Markedsføringslov mæssigt, så er der intet i vejen for at bruge Custom Audiences og LookaLikes. Men det er faktisk en gråzone. Det skyldes dog ikke markedsføringsloven men persondataforordningen. I princippet så videregiver du data til Facebook, når du laver custom audiences f.eks. Og det må du ikke i følge den nye persondataforordning, fordi du så videregiver data til en tredjepart.

MEN

Facebook er i princippet ikke en tredjepart, de er en databehandler. Facebook krypterer data på en særlig måde, så den ikke kan dekrypteres af andre og dermed misbruges. Jaja, alt er muligt, men lige nu skal vi bare vide, om vi gør noget ulovligt eller ej – og det gør vi ikke.

Opsummering:

God markedsføringsskik gælder stadig, bliv bare ved med at lave Custom Audiences, hav styr på dine samtykkeerklæringer, “ja tak”-bokse må ikke være klikket til på forhånd og lige så snart det handler om data, skal du være mere obs på at du ikke kommer på tværs af persondataforordningen, end du skal være bange for markedsføringsloven.

Amalie Valentin